MRSA-epidemien på landets svinefarme er eksploderet. Folk og lokalpolitikere kræver med stigende styrke ren besked om smittefaren. Men hvor ligger de svinefabrikker, man bør holde sig fra? Det kan vi nu få det første svar på.
Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen
Hidtil har Fødevareministeret våget nidkært over adresserne, og i mere end to år har ministeriet afvist at dele sin viden om de inficerede svinefabrikker med danskerne. Til trods for påbud fra ombudsmand Jørgen Steen Sørensen har ministeriet stadig ikke offentliggjort sine lister over MRSA-inficerede landbrugsvirksomheder.
Imidlertid er det nu lykkedes at fravriste Fødevarestyrelsen en liste med 137 adresser på svinefarme, der med stor sandsynlighed rummer svineMRSA-bakterier.
Liste over alle svinefarme med højt antibiotikaforbrug, sorteret efter postnummer.
[notphone][/notphone]
[phone][/phone]
Svinefarme med potentielt gult kort, dvs. højt antibiotikaforbrug i 9 måneder.
Rød: Mere end 3.000 svin
Gul: 1500 til 3000 svin
Grøn: Mindre end 1500 svin
Kommuner:
Sort: Flere end 30 tilfælde
Rød: 20-30 tilfælde
Lyserød: 10-19 tilfælde
Lys grå: Mindre end 10 tilfælde
Mennesker med svineMRSA i 2012 og 2013 i danske kommuner. Kortet viser en tæt sammenhæng mellem højt antibiotika-forbrug på svinefarme og antallet af inficerede mennesker.
Der er tale om en helt aktuel liste over de værste svinefabrikker, når det gælder forbruget af antibiotika. Overforbrug af antibiotika er forudsætningen for udvikling af svineMRSA, de antibiotika-resistente stafylokokker, der går under typebetegnelsen MRSACC398.
Listen er baseret på svineproducenternes forbrug af antibiotika gennem de seneste ni måneder. Den rummer svinefarmenes ejernavne, adresser, antibiotikaforbrug samt dyrlægekontakt, og er udarbejdet af Fødevarestyrelsen på basis af datamateriale fra den såkaldte “Gult Kort”-ordning.
På listen finder man bl.a. to gamle “kendinge”, der med sikkerhed har været ramt af svineMRSA, men alligevel kører videre med et højt forbrug af antibiotika i forhold til de nye grænseværdier. Der er tale om en stor svinefabrik ved Aabenraa, hvor næsten hele staben af medarbejdere var MRSA-smittede i 2009, og en anden fabrik i den nordjyske by Sindal, hvor tre kvindelige medarbejdere, herunder en nybagt mor, blev fundet inficerede i 2009-2010.
Børn som smittebærere
Professor Hans Jørn Kolmos
Den aktuelle liste rummer de 137 svinefabrikker, der gennem de seneste ni måneder har haft et overforbrug af antibiotika i forhold til Fødevareministeriets nye grænseværdier, der træder i kraft til efteråret.
Da udviklingen af MRSACC398-bakterier er nøje forbundet med et højt forbrug af antibiotika, vil der være en meget stor sandsynlighed for, at netop disse 137 svinefabrikker er inficeret med bakterierne. Alle førende epidemiologer opfordrer både voksne og børn til at holde sig væk fra disse virksomheder.
Allerede i februar 2011 advarede den førende epidemiolog, professor Hans Jørn Kolmos i Ugeskrift for Læger mod den skolebesøgsordning, som Landbrug & Fødevarer var ved at sætte i gang:
“Danske svinestalde har indtil nu været nærmest hermetisk lukkede for offentligheden. Selv om det er utilsigtet, vil åbningen af svinestaldene i realiteten fungere som et biologisk forsøg, hvor man i stor skala afprøver smitsomheden af de resistente bakterier, som er skabt med det alt for store antibiotikaforbrug. Det er dybt betænkeligt, og sagen bliver ikke mindre prekær af, at der er børn involveret.”
“Gult Kort”-ordningen
Selvom der kun er opført 137 svinefarme på listen, betyder det imidlertid ikke, at de øvrige 3724 svineproducenter i Danmark (2013) er smittefrie. Så længe Fødevareministeriet, Landbrug & Fødevarer og Danske Svineproducenter hemmeligholder alle testresultater, kan vi bare ikke komme det nærmere.
Listen over 137 farme med erhvervets største antibiotikaforbrug er udarbejdet som et led i Fødevareministeriets “Gult Kort”-ordning. Den medfører, at svineproducenter får en advarsel – et gult kort – af Fødevarestyrelsen, hvis de overskrider de grænseværdier, som er fastsat i et politisk forlig af Folketinget. Med kortet følger et påbud til producenten om at reducere sit forbrug af antibiotika.
Frem til 2009 steg det samlede antibiotikaforbrug til dyr. I forsøget på at stoppe denne stigning indførte Fødevarestyrelsen i 2010 “Gult Kort”-ordningen. Den var målrettet de svinefabrikker, der har et stort og rutinemæssigt forbrug af antibiotika, fx i forbindelse med flokbehandling af svin via foder og vand.
Henrik Høegh (V)
Efter indførelsen af “Gult Kort”-ordningen faldt antibiotikaforbruget til svin tilsyneladende markant i 2010 og det meste af 2011, men fra slutningen af 2011 begyndte det atter at vokse. Grænseværdierne blev derfor justeret pr. 1. september 2012 for at imødegå denne stigning, men uden held. Derfor strammes værdierne atter pr. 30. november 2014.
Fire års indsats uden fremskridt
Det var daværende fødevareminister Henrik Høegh (V), der indførte “Gult Kort”-ordningen og de fleksible grænseværdier i 2010. Henrik Høegh udtalte i oktober 2010:
“Vi har indført en gult-kort ordning, der sætter hårdt ind overfor svinebesætninger med et højt forbrug af antibiotika. Vi har med veterinærforliget indført grænseværdier for antibiotika, der giver de landmænd, der overskrider dem flere dyrlægebesøg for egen regning. Vi har lagt en antibiotikastrategi sammen med Sundhedsministeriet, der skal reducere det samlede forbrug og få læger og dyrlæger til at bruge det antibiotika, hvor risikoen for udvikling af resistens er mindst. Det er lodret forkert, at vi ikke gør noget. Vi er tværtimod i fuld gang.”
Copyright Kent Klich
Approximately 1500-2000 Danish pigfarms are now infected with MRSA, according to an estimate based on officiel figures. This increase documents a rapid growth over the last two years despite the efforts to stop the spread of MRSA.
[notphone]
[/notphone]
I dag – fire år senere – har ordningen ikke formået at hindre svineMRSA-epidemiens eksplosive udvikling.
Fra de første patienter i 2006 ramte smitten i 2013 643 mennesker efter en tredobling fra 232 året før. For 2014 frygtes patienttallet at overskride de 1000. Det første dødsfald blev registreret i 2011, og siden da er der kommet yderligere tre dødsfald til. Ifølge Statens Serum Institut skal danskerne belave sig på op til fem dødsfald – årligt – i fremtiden som resultat af svineMRSA-epidemien.
Brodne kar på listen
På den aktuelle liste finder man bl.a. to gamle “kendinge”, der med sikkerhed har været ramt af svineMRSA, men alligevel kører videre med et uacceptabelt højt forbrug af antibiotika.
Der er tale om den store svinefabrik, H.J. Staugaard, ved Aabenraa, hvor næsten hele staben af udenlandske medarbejdere var smittede i 2009, og en anden fabrik i nordjyske Sindal hvor tre kvindelige medarbejdere, herunder en nybagt mor, blev fundet inficerede i 2009-2010. Ejeren her var proprietær Per Kirketerp.
Allerede i 2010 figurerede H.J. Staugaard på den første Gult Kort-liste, og virksomheden har tilsyneladende ikke være i stand til at skrue ned for forbruget af antibiotika, da den også figurerer på 2014-listen med et forbrug på 6,03 i forhold til den kommende grænseværdi på 5,9. Også proprietær Per Kirketerp fik Gult Kort i 2010, men han optræder på 2014-listen med et fortsat overforbrug på 7,85 i forhold til 5,9-grænseværdien.
Begge “brodne kar” har ikke formået at ændre deres produktionsforhold, trods skærpet overvågning fra myndighederne i fire år. Det har ikke været muligt at undersøge, hvor mange af de øvrige 135 svinefarme på listen, der tidligere har modtaget “Gult Kort” uden at forbedre sig.
De 137 potentielle modtagere af “Gult Kort”
Denne liste over de 137 svinefarme, der har et overforbug af antibiotika i forhold til de kommende grænseværdier (pr. 30. november 2014), er udarbejdet af Fødevarestyrelsen og fremlagt til offentliggørelse pr. 20. juni 2014.
Det antages, at Fødevarestyrelsen har foretaget en kvalitetssikring af data inden udleveringen, men skulle der optræde virksomheder, der ikke mener at opgivelserne er korrekte, så modtager vi meget gerne underretning herom, så forholdene kan blive korrekt beskrevet.
Det skal understreges, at et højt forbrug af antibiotika står i direkte sammenhæng med udviklingen af antibiotikaresistens, men det er ikke sådan, at alle virksomheder med et højt forbrug automatisk vil udvikle resistente MRSA-bakterier. Det vil således forekomme undtagelser, og disse hører vi også gerne om.
En version af denne artikel på engelsk offentliggøres senere. A Google translation of this article and the other article on the 137 hazardous farms can be found here.
Researchen af de 137 svinefarme er sket i et samarbejde med Ekstra-Bladet og JydskeVestkysten.
JydskeVestkysten:
137 svinestalde har et højt antibiotikaforbrug
Landbrug: Indædt modstander af offentlig gabestok
Landmand: Medicinforbrug må ikke blive for lavt