Fødevareministeriet: OK til landmænds ønske om at holde inficerede svinefarme hemmelige -Åbenhedstinget klager

Fødevareministeriet accepterer nu, at en stævning fra Landbrug & Fødevarer endnu en gang forsinker indsigt i de svinefarme, som huser de farlige MRSA-bakterier. Åbenhedstinget beder derfor ombudsmanden om atter at gå ind i sagen og underkende den nye udsættelse.

After delivery to the slaughterhouse the stable is flushed with high-pressure.

Copyright Kent Klich

After delivery to the slaughterhouse the stable is flushed with high-pressure to prevent MRSA.

[notphone] 

 

 

 

 

 

 

 [/notphone]

”Der er ikke kommet nye argumenter frem fra landmændene. De har blot skruet bissen på og sendt en stævning. Det virker åbenbart på ministeriet, som har udskudt afgørelsen. Vi kan ikke se, at der er nogen hjemmel i miljøoplysningsloven til at lade en stævning være grundlag for en udskydelse af afgørelsen,” skriver Åbenhedstinget i en henvendelse til ombudsmanden.

Åbenhedstinget bad om listen over de MRSA-inficerede svinefarme den 14. marts 2012, efter at daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S) omtalte dens eksistens i et svar til Folketinget.

Efter en relativ kort sagsbehandling afslog ministeriet, hvorefter Åbenhedstinget i juni 2012 bad ombudsmanden gå ind i sagen. Ombudsmanden var mere end to år om at behandle sagen. Hans endelige afgørelse kom 6. juni 2014, hvor alle ministeriets argumenter blev fejet af bordet.

Oplysningerne skulle udleveres

Åbenhedstinget bad derfor igen om at få udleveret alle oplysningerne, hvorefter ministeriet og senere Fødevarestyrelsen genoptog sagen. Den 17. juni 2014 lovede Fødevarestyrelsen svar inden 18 arbejdsdage. Lige inden fristens udløb stævnede bøndernes interesseorganisation Landbrug & Fødevarer staten på vegne af nogle af ejerne af de inficerede farme. Organisationen krævede oplysningerne holdt hemmelige og forlangte at stævningen fik opsættende virkning i sagen.

Det krav føjede Fødevarestyrelsen i endnu en udsættelse af sagen, som styrelsen sendte til Åbenhedstinget den 11. juli 2014. Det er den udsættelse, som Åbenhedstinget nu beder ombudsmanden gribe ind overfor.

Oversigt over alle dokumenter i sagen

Her findes de MRSA-svin, der kan true din sundhed

En version af denne artikel på engelsk offentliggøres senere. A Google translation of this article and the other article on the 137 hazardous farms can be found here.