Forslaget om et EU-forbud af PFAS rejst af Danmark og fire andre lande kan føre til ”omfattende lukning af medicinproduktion i Europa” og stille mere end ”600 essentielle lægemidler i farezonen”. Det advarer lægemiddelsbranchens europæiske organisation EFPIA om i et høringssvar til EU’s kemikalieagentur ECHA.
Udover høringssvaret har brancheforeningens formand, Lars Fruergaard Jørgensen, administrerende direktør i Novo Nordisk, derefter henvendt sig direkte til EU-kommissionens formand med det samme budskab.
Det viser aktindsigter og anden research i projektet Foreverpollution.eu, et samarbejde mellem journalister i 16 lande, koordineret af den franske avis Le Monde. Lægemiddelbranchens aktivitet er et eksempel på de omfattende forsøg på at påvirke EU-lovgivningen allerede inden den politiske proces er gået i gang.
Talen om produktionsstop og mangel på lægemidler er udløst af forslaget om den hidtil mest omfattende kemikaliebegrænsning nogensinde. Flere end 10.000 ”evighedskemikalier” med samlingsnavnet PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer) skal forbydes, udfases og ikke længere bruges. Det mente Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og Norge i 2019, og det mener de sandsynligvis stadig, om end der er nogen vaklen i geledderne.
Afviser smuds – og svækker immunforsvar
PFAS-stoffer tåler varme, afstøder vand, smuds og fedt. PFAS bliver brugt i talrige konsumentprodukter som maling, kosmetik, udendørstøj, elektronik, imprægnering, stegepander, skivoks og tæpper. I lægemiddelsindustrien bruges de i produktionen og i pakninger af lægemidler. Der er PFAS i reaktionskar, filtreringssystemer, fugtbarrierer, i blisterpakninger, propper, stempler og i forseglinger til injektionsvæsker.
Antallet af stoffer, flere end 10.000, er et forsigtigt skøn. I den videnskabelige debat taler forskere om 14-15.000 PFAS-forbindelser. Begrundelserne for et forbud er et omfattende og voksende problemkatalog:
PFAS kan med stor sikkerhed kobles til skjoldkirtelcancer, nyrecancer, testikelcancer, leverskader, forhøjet kolesterol, forsinket udvikling af brystkitler, lavere fødselsvægt, svækket immunforsvar og svækket vaccinerespons. Sådan summerede den amerikanske toksikolog Jamie DeWitt, Oregon State University, den aktuelle medicinske viden på en konference i regi af Dansk Industri i november sidste år.
Tina Kold Jensen, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet har siden 2010 fulgt 2.500 gravide mødre i Odense og deres afkom. På en konference for europæiske toksikologer i København i september beskrev hun, hvordan PFAS i gravide og ammende mødre har vist øget risiko for misfald fra den 10. uge, svækket immunforsvar, og kortere afstand mellem anus og kønsorgan hos nyfødte drenge. Efterhånden har børnene vist øgede sprogvanskeligheder og forskydning af den gennemsnitlige intelligenskvotient, som en følge af PFAS-påvirkningen fra deres mødre. De mest foruroligende er, hvordan de svært nedbrydelige evighedskemikalier går i arv i generationer, understregede Tina Kold Jensen.
Definitionen som ikke findes
En analyse af de mange kommentarer til et PFAS-forbund med fokus på fluorpolymerer, plaster som Teflon og Gortex, er lavet i samarbejde med Gary Fooks professor i kriminologi ved universitetet i Bristol, Storbritannien med speciale i kommercielle faktorer, som påvirker sundhed.
Analysen viser at mange argumenter er vildledende, frygtskabende eller overdrevne. Et eksempel:
Brancheorganisationen Plastics Europe som repræsenterer producenter og brugere af fluorpolymerer har i sit høringssvar henvist til et begreb kaldt Polymers of Low Concern (PLC) defineret af OECD (the Organisation for Economic Co-operation and Development).
Det er en fejlagtig henvisning. OECD har i en besked til journalistsamarbejdet meddelt at begrebet PLC blev diskuteret i 2009 men at ”ingen aftalte kriterier på OECD-niveau blev færdiggjort«, og at ”OECD har ikke foretaget en vurdering af fluorpolymerer”.
Argumentet, at der ikke eksisterer alternativer til PFAS, bliver ført frem af repræsentanter for plastindustrien og af virksomheder beskæftiget med den grønne omstilling som produktion af batterier og halvledere (mikrochips), i el-distribution, inden for luftfart og af lægemiddelsindustrien.
I en stikprøve på 1.178 påstande fra virksomheder, som teamet indsamlede, brugte 525 argumentet om en formodet mangel på alternativer til PFAS, og specifikt til fluorpolymerer. Ud af de 525 indeholdt kun 134 påstande nok information til at gøre det muligt at identificere, hvilke applikationer de henviste til. Ved at krydstjekke disse 134 påstande med ZeroPM et EU-finansieret forskningsprojekt, fandt teamet ud af, at der var potentielle alternativer til PFAS i to tredjedele af dem.
”Påstande uden dokumentation er vanskelige at vurdere for os,” siger Dr. Frauke Averbeck fra den tyske myndighed bag forbudsinitiativet om synspunkterne på forbudsforslaget, BAuA (Bundesanstalt für Arbeitsschutz und Arbeitesmedizin). Peter Juhl Nielsen, teknisk ekspert i Miljøstyrelsen siger, at man har fokuseret på tekniske og dokumenterede kommentarer mere end på generelle bemærkninger.
Personlige møder og mail
Uddrag af mailen fra Lars Fruergaard Jørgensen til Ursula von der Leyen.
For Lægmiddelsbranchen, som ikke selv producerer PFAS, er anvendelsen i produktionen det centrale argument mod et forbud. Det har branchen gentagne gange mindet EU-ledelsen om, ikke kun i høringssvar, men også i senere direkte kontakter.
Lørdag den 14. september 2024 var kommissionsformanden Ursula von der Leyen på en hastevisit i København. Hun skulle navngive Laura Mærsk, verdens første metanoldrevne containerskib. Et par timer inden navngivningen afholdt formanden et møde med repræsentanter for dansk erhvervsliv. Hvem som deltog, blev ikke noteret i hendes besøgsprogram. Det blev heller ikke opført på den ellers obligatoriske liste over hendes møder med interessenter. Men som en af de fremmødte, vendte Lars Fruergaard Jørgensen fra Novo Nordisk to uger senere tilbage til mødet i en mail til von der Leyen og hendes kabinetschef Björn Seibert.
I mailen udleveret til organisationen Corporate Europe Observatory gennem aktindsigt, mindede Fruergaard Jørgensen von der Leyen om den samtale de to havde haft, og at han talte som formand for brancheorganisationen EFPIA. Han stod fast på, at lægemiddelsindustrien ”vil blive tvunget til at indstille produktion af lægemidler i Europa”, hvis det foreslåede forbud, som Danmark har taget initiativ til, bliver gennemført.
For at understrege alvoren mindede Novo Nordisk direktøren om EFPIAS konklusion:
”Hvis den foreslåede begrænsning gennemføres, vil et stort antal vigtige lægemidler ikke længere være tilgængelige.”
Novo Nordisk har nægtet at kommentere henvendelse med advarslerne om produktionsstop og henviser til EFPIA for det europæiske perspektiv. Her bekræfter EFPIA’s direktør Nathale Moll organisationens holdning:
”Det er EFPIA’s opfattelse – støttet af vores formand – at det foreslåede omfattende forbud mod PFAS vil have en skadelig indvirkning på industriens evne til at fremstille og levere nogle vigtige lægemidler i Europa,” skriver hun i en kommentar
”Uoprettelige konsekvenser”
Nathale Moll henviser videre till en rapport fra brancheorganisationen som en del af høringssvaret, hvor det foreslåede PFAS-forbud menes at kunne ”medføre en omfattende lukning af lægemiddelproduktionen” med ”uoprettelige konsekvenser”. Ifølge rapporten er ”mere end 600 lægemidler fra WHO’s liste over essentielle lægemidler, der dækker en række forskellige farmakologiske/terapeutiske grupper, i fare.”
Selv om forbudsforslaget indeholder en op til 13,5 års lang overgangsperiode, mener den danske Lægemiddelindustriforeningen, at det ikke vil være nok.
”Implementeringsfristen er meget kort, når man tager med, at alternativerne ikke er opfundet endnu. Det gør det særdeles usikkert, om det kan lade sig gøre at finde egnede alternativer. De ganske få dispensationer, som forslaget indeholder, er ikke tilstrækkelige til at dække kritiske funktioner og anvendelser. Det betyder, at der skabes meget stor usikkerhed om rammerne for produktion af lægemidler i Europa,” kommenterer Jakob Bjerg Larsen, politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion i Lægemiddelindustriforeningen.
Skal virksomhedens trussel om at forlade Danmark og Europa ved et PFAS-forbud tages alvorligt?
Eller, skal det ses som nogle store aktørers spillene med musklerne for at få embedsmænd og politikere til at makke ret? De spørgsmål, som Novo Nordisk ikke har ønsket at svare på, bliver til nogen del kommenteret af Lægemiddelindustriforeningen, hvor Novo Nordisk er medlem.
”Lif har løbende være i dialog med de relevante myndigheder i Danmark, hvor vi har udtrykt vores bekymring for det fremsatte forbud. Vi håber naturligvis, at der fra dansk side kommer en forståelse af, at et meget vidtrækkende og udifferentieret forbud mod anvendelse af PFAS ikke er vejen frem, da det vil have en række meget negative konsekvenser for udvikling og produktion af lægemidler i hele EU, og dermed også i Danmark,” skriver Jakob Bjerg Larsen i et svar.
Rensning for billioner
Projektet Foreverpollution.eu har også sat tal, hvad en oprensning af PFAS-forurening kan komme til at koste: 97 milliarder Euro over 20 år, hvis den eksisterende forurening skal fjernes så langt muligt. Hvis brugen af PFAS ikke ophører, vil regningen stige til 2 billioner (2.000.000.000.000) Euro over 20 år, og derefter 100 milliarder Euro om året i al evighed. Uden et stop bliver evighedskemikalierne til en evighedsforurening.
Ifølge en analyse af internationale eksperter publiceret af Nordisk Ministerråd i 2019 vil helseomkostninger ved ikke at begrænse brugen af PFAS beløbe sig til mellem 52 og 84 milliarder Euro om året. De fem landes forbudsinitiativ er begrundet med de medicinske og miljømæssige effekter. Dertil kommer, at PFAS har høj mobilitet, og at de akkumuleres i naturen uden at nedbrydes. PFAS er fundet i Antarktis, i havet, i søer, i grundvand, i jord og i vores blod.
I en første rapport om PFAS i vand fra EU’s miljøagentur i december 2024 overstiger PFAS-forurening en miljømæssig kvalitetsstandard kaldt EQS (som ikke er en fastlagt grænseværdi), i halvdelen af Europas floder, i 11-35 procent af søerne og i 47-100 procent af det kystnære havvand.
ChemSec – International Chemical Secretariat – et fondsfinansieret samarbejde mellem forskere og miljøorganisationer siger om behovet for et PFAS-forbud i en opfordring til EU-kommissionsformanden Ursula von der Leyen:
”Man kan ikke rense regnvand, og ingen kommer til at rense menneskeblod.”
Projektet Forever Lobbying er baseret på over 14.000 tidligere upublicerede dokumenter om »evighedskemikalierne« PFAS. Arbejdet omfatter indgivelse af 184 anmodninger om aktindsigt i EU og de 16 deltagende lande, hvoraf 66 blev delt med journalisterne af Corporate Europe Observatory. Projektet modtog økonomisk støtte fra Pulitzer Center, Broad Reach Foundation, Journalismfund Europe og IJ4EU. Fuld liste over deltagere, kilder og uddybende artikler om metodologi og beregninger på Foreverpollution.eu/lobbying.
