To danske erhvervsfolk, Lars Nørby Johansen og Jørgen Philip-Sørensen, var hovedkræfterne bag den storstilede oprettelse af verdens største sikringsfirma, G4S, i 2004. Men blot et år efter forsvandt begge fra selskabet på meget uklar vis. G4S roser stadig sig selv for sine danske rødder, men rundt om i verden er giganten i dag anklaget for drab, tortur, overvågning og andre overtrædelse af menneskerettigheder, som man ikke forbinder med Danmark og dansk erhvervsliv, og som har fået danske og norske investorer til at trække sig.
Oprettelsen af G4S skete efter et ultra-hæsblæsende forløb med de to meget forskellige mænd i spidsen.
Lars Nørby Johansen opfattes i Danmark som en af bannerførerne for moderne ledelse, corporate governance, og har givet navn til et udvalg om virksomhedsledelse, Nørby-udvalget, der kom med sine anbefalinger i 2001. Han stod i spidsen for Falck i en lang række af opkøb og aktie-udvekslinger frem til etableringen af G4S, og han blev på det tidspunkt vurderet som en af de allermest indflydelsesrige erhvervsfolk i Danmark.
Som en af de rigeste i Storbritannien drev Jørgen Philip-Sørensen det privatejede Group 4 Securitas. Hans far satte gang i den virksomhed, der udviklede sig til Securitas. I 1974 overtog Jørgen Philip Sørensen sammen med sin bror Sven firmaet fra faderen, men efter syv år splittede de det i to firmaer på grund af intern uenighed. En svensk del, som bevarede navnet Securitas under ledelse af Sven, og en international under navnet Group 4 Securitas, som Jørgen stod i spidsen for.
Blot to år efter, i 1983, solgte Sven sine interesser i Securitas, der i dag er verdens næststørste sikringsfirma og i skarp konkurrence med G4S. Securitas er uden formelle rester af stifteren og hans familie.
Jørgen Philip-Sørensen beskrives som en til tider stridbar herre, visionær, uformel, jovial, anti-intellektuel, forfængelig og entreprenant. Han var et modstykke til ånden og metoderne i den børsnoterede og regelrette virksomhed, Falck, som Lars Nørby Johansen stod i spidsen for.
Hvordan kunne de to sammen skabe G4S?
Nørby i lære hos Peter Christoffersen
Lars Nørby Johansen har i flere omgange afvist at tale med Investigative Reporting Denmark i forbindelse med rekonstruktionen af den danske oprindelse for G4S. Jørgen Philip-Sørensen døde i 2010 som 71-årig.
Derfor er meget baseret på to bøger. Dels en portrætbog fra 2011 om Lars Nørby Johansen, ”Liv og ledelse”, skrevet af præsten Kathrine Lilleør. Dels en bog om de første 100 år for Falck, ”Falck 1906-2006” skrevet af professor Kurt Jacobsen, CBS, og udgivet i 2006.
Lars Nørby Johansen blev indsat som topchef i Falck, da forsikringsselskabet Baltica købte virksomheden i 1988. På det tidspunkt var Falck fokuseret på redningsarbejde i form af ambulanceservice og vejhjælp. Baltica havde nogle små aktiviteter inden for sikring, som blev sendt med over i Falck, der var en virksomhed i dybe økonomiske problemer.
Nørby Johansen var to år tidligere hentet ind som skadechef af Balticas topchef Peter Christoffersen.
Som uddannet i statskundskab og med en ti årig karriere som forsker og underviser på Syddansk Universitet var Nørby Johansen ikke den typiske erhvervsmand. Peter Christoffersen så dog store muligheder i ham med hans karisma og evne til at strukturere og få ting til at ske.
”I begyndelsen havde Lars brug for hjælp. Og det fik han fra mig. Sammen med sin gode intelligens er det årsagen til, at det lykkedes for ham,” fortæller Peter Christoffersen i dag.
Falck tæt på at bukke under
Under finanskrisen i Danmark i 1991-92 og en samtidig meget intensiv konkurrence på forsikringsmarkedet, kendt som den store nordiske forsikringskrig, var Falck tæt på at bukke under sammen med Baltica. Men Falck overlevede.
Redningsfirmaet havde dengang startet nogle få aktiviteter i andre lande end Danmark, men først i 1993 kom sikring med som et reelt andet ben i Falck-konstruktionen. Det skete ved at overtage ISS Securitas.
Overtagelsen gav de første økonomiske muskler til en opkøbsstrategi, som via en notering på Københavns Fondsbørs to år senere og gentagne aktieudvidelser gav det økonomiske fundament for en lang række opkøb og sammenlægninger med sikringsfirmaer i først Norden og siden resten af Europa.
Lars Nørby tømte Falck for penge til opkøb
Det gamle Falck med aktiviteterne inden for redning måtte også holde for, mens Lars Nørby Johansen opbyggede den europæiske position inden for sikringsbranchen indtil han i år 2000 sammen med Jørgen Philip-Sørensen kunne etablere Group 4 Falck som verdens dengang næststørste sikringsfirma. En bedrift, der kun tog syv år.
Se lige på tallet igen. Syv år fra at rejse et dansk firma i krise til at stå med verdens næststørste sikringsfirma.
Udsultningen af redningsarbejdet i Falck fremgår af bogen ”Falck 1906-2006”, hvor forfatteren, professor Kurt Jacobsen, CBS, havde adgang til en lang række interne dokumenter. De påviste den murrende utilfredshed i Falck, og det er baggrunden for, at fusionen i 2004 mellem Group 4 Falck og Securicor samtidig betyder en fuldstændig adskillelse af sikringsopgaverne, der bliver i Group 4 Securicor, og redningsopgaverne, der flytter til et nyoprettet firma – med det gamle navn Falck Danmark A/S.
”Første prioritet for Lars Nørby Johansen var vækst. Han var ikke specielt interesseret i redningsbranchen. Han tømte Falck for penge og brugte dem til væksteventyret,” siger Kurt Jacobsen i dag.
Far-søn forhold mellem de to erhvervsfolk
I portrætbogen citeres Lars Nørby Johansen for at fortælle, at Jørgen Philip-Sørensen og han var meget begejstrede for hinanden. De begyndte ifølge bogen at mødes hos fælles bekendte et års tid før etableringen af Group 4 Falck i år 2000. I bogen om Falcks 100 års historie lyder det, at de mødtes tre-fire år før fusionen.
”Jeg har tidligere kaldt det et far-søn forhold, for der var stærke følelser imellem os,” siger den ti år yngre Lars Nørby Johansen ifølge portrætbogen.
Ved etableringen af Group 4 Falck blev Jørgen Philip-Sørensen formand for bestyrelsen, mens Lars Nørby var ansvarlig direktør. Det gav dog også nogle sammenstød.
”Måske satte jeg nogle gange foden lidt hårdt i og sagde: Det her er min boldgade, aldrig på nogen væmmelig eller ubehagelig måde, synes jeg, men måske skulle jeg have vist mere rummelighed over for ham. Jeg ved det ikke, men jeg siger det, fordi der kom nogle konflikter frem imod 2004 og 2005.”
Blandt andet udsendte Nørby Johansen i 2004 en fondsbørsmeddelelse, hvor han trak i land på udtalelser fra Jørgen Philip-Sørensen i dagbladet Børsen om de økonomiske fordele ved en sammenlægning af Group 4 Falck og Securicor i følge Berlingske.
Professionel drøm om fusion med Securicor
I portrætbogen fortæller Lars Nørby Johansen, også at Jørgen Philip-Sørensens store professionelle drøm var, at hans virksomhed kunne blive fusioneret med en anden sikringsvirksomhed, Securicor.
Ved at gå sammen med den karismatiske Lars Nørby Johansen i en børsnoteret virksomhed fik Philip-Sørensen den troldmand og den platform, der kunne forhandle en sammenslutning med Securicor på plads. Det lykkedes ikke i første forsøg, men i andet skabte de to i 2004 verdens største sikringsgigant, Group 4 Securicor eller G4S. Hovedkontoret for firmaet flyttede ved samme lejlighed fra København til London.
I aftalen om fusionen fremgår det, at G4S bevarede Jørgen Philip-Sørensen og Lars Nørby Johansen på samme poster som i Group 4 Falck, men Jørgen Philip-Sørensen skulle pensioneres som bestyrelsesformand allerede året efter, i september 2005, når han blev 67 år, mens Lars Nørby Johansen på et passende tidspunkt skulle efterfølges af Nick Buckles, der kom fra Securicor som administrerende direktør.
Lars Nørby Johansen bliver smidt ud af G4S
Ved fusionen blev det gamle Falck, dvs. alt redningsarbejdet, skilt fuldt og helt ud af G4S i sit eget firma – og uden, at G4S havde nogen indflydelse. Sagt på en anden måde havde Falck leveret platform for dannelsen af verdens største sikringsfirma, men nu skulle de to gå hver sin vej i helt adskilte selskaber.
Et passende tidspunkt kom meget hurtigt. Efter at have været i London i trekvart år, blev den dengang 55-årige Lars Nørby Johansen kaldt ind til en samtale med Philip-Sørensen for at få beskeden: “Nu var den passende dag kommet.”
”Philip havde det under mødet ad helvede til. Svedte, kiggede ned i bordet og kunne ikke få det sagt. Det var ikke i orden,” fortalte Lars Nørby Johansen i portrætbogen og fortsatte:
”Måske var jeg et offer for det, jeg selv har udsat mine egne for. Det ved jeg ikke. Det er et spørgsmål, jeg ofte har stillet mig selv. Men jeg synes jo, at Philip og jeg var tættere, end jeg har været med mine medarbejdere. Det var fejt, simpelthen.”
Lars Nørby Johansen regnede selv med, at han måske kunne overtage Philip-Sørensens plads som bestyrelsesformand, når nu den plads blev ledig inden for nogle måneder. Eller i det mindste, at han skulle inddrages i diskussionen om sin egen afgang.
Uklart, hvorfor Nørby skulle ud så hurtigt
Det er stadig uvist, hvorfor Lars Nørby Johansen skulle ud så hurtigt og på den måde. Og helt ud af G4S.
I portrætbogen beskrives årsagen som, at det var vigtigt at eliminere enhver usikkerhed om, hvornår det annoncerede chefskifte til Nick Buckles skulle finde sted. Og samtidig, at selskabet skulle i gang med en ny strategiplan, hvor det var vigtigt, at det var den fremtidige chef, der stod i spidsen for det arbejde.
Men kunne det være andre grunde? Og hvis det var grunden, hvorfor skulle Lars Nørby Johansen så helt og aldeles ud?
Kunne det være, fordi der var behov for en mere konsoliderende fase – end den ultra-hektiske opkøbs- og fusionsstrategi, som Nørby Johansen havde kørt i Falck og Group 4 Falck i 16 år? Havde bestyrelsen ikke tillid til, at Nørby Johansen kunne løfte den konsoliderende opgave.
Kunne det være, fordi Nørby Johansen ikke ønskede, at G4S blev kendt for bl.a. at bære våben for Israel på de besatte område og for at drive amerikanske fængsler og forbyde fagforeninger – forhold som var fremme i danske medier i 2002.
Eller kunne det være en kombination af alle disse årsager og måske også andre, som vi ikke kender. Lars Nørby Johansen ønsker som nævnt ikke at svare på spørgsmål. Og Jørgen Philip-Sørensen er død.
Katrine Lilleør konstaterer i bogen om Philip-Sørensen:
”Det var et drev i ham, da han var 60, for at finde en efterfølger. Da han så blev 65, var han aldeles ikke indstillet på at opgive ret meget. Han var meget mere interesseret i at have en, der gjorde, som han sagde.”
Og Nørby Johansen svarer hende:
”Der er andre, der har været tæt på at formulere det sådan. Jeg har bare lidt svært ved at sige det selv. Men jeg tror, du rammer noget.”
Giftig cocktail
Historieprofessor Kurt Jacobsen peger på, at der var et helt særligt dilemma for G4S og Nørby Johansen. Danske virksomheder, der driver virksomheder i andre lande, er nødt til at følge spillereglerne i de lande. De kan ikke ændre på de lokale forhold omkring fagforeninger og inddragelse af medarbejdere.
Amerikanske Wackenhut, som Group 4 Falck købte i 2002, accepterede ikke fagforeninger, og de amerikanske arbejdere mødte op ved Group 4 Falcks generalforsamling i København for at presse på for en accept af fagforeninger. Forgæves.
Sammenlignet med andre brancher var sikringsbranchen endda mere præget af gennemtræk af medarbejdere og dårligere arbejdsforhold end andre brancher.
“Falck-redderne havde det meget skidt med historierne om Wackenhut og Group 4 Falck på arbejde med våben på den besatte Vestbred,” fortæller Kurt Jacobsen.
“For Nørby Johansen var det en særlig svær cocktail på den ene side at være kendt for sin holdning til corporate governance med respekt for medarbejdere og inddragelse af dem i ledelsen og på den anden side måtte sande, at han var ude af stand til at ændre noget som helst på den del af driften i andre lande. Og for at gøre det endnu sværere for ham, så havde dannelsen af G4S meget ringe opbakning internt i det gamle Falck,” betoner Kurt Jacobsen.
Måske er det i virkeligheden den mest afgørende faktor for udsmidningen af Lars Nørby Johansen. Med sit arbejde for danske ledelsesværdier ville han blive svær at have som topfigur i G4S – uanset, om det var som topdirektør eller bestyrelsesformand.
De to mødtes aldrig igen
Efter den brutale udsmidning fra G4S flyttede Nørby Johansen tilbage til København, hvor han virkede som formand for Falck Danmark og nogle andre bestyrelser.
”Jeg fik et par tilbud, da jeg kom hjem. Et koncernchef-job, hvor jeg var inde i nogle overvejelser, men sagde nej. Det var ikke rigtig interessant, for jeg kunne se, at den historie, jeg lige havde været igennem, var så unik og interessant, at jeg aldrig ville kunne gentage den.”
Nørby Johansen har desuden heller aldrig siden talt med Jørgen Philip-Sørensen. En enkelt skriftlig henvendelse blev det til.
”Jeg tror, at han lykønskede mig, da jeg blev gift. Men ellers ikke.”
Philip-Sørensen forlader G4S i september 2005
Spørgsmålet er også, om Kathrine Lilleørs konstatering af, at Philip-Sørensen som 65-årig ikke var indstillet på at opgive ret meget i G4S, er rigtig.
Nogle få måneder efter samtalen med Nørby Johansen – i september 2005 – fyldte Jørgen Philip-Sørensen 67 år, hvor han skulle gå af. Flere forsøgte at overtale ham til at fortsætte med en eller anden form for tilknytning til G4S, men han afviste og kastede sig i stedet over at udvide sine aktiviteter i Skagen, hvor han nød at komme.
Jørgen Philip-Sørensen havde svensk pas, men sagde altid, at han i hjertet var dansk. Især bankede det for Gl. Skagen i det nordlige Danmark.
Strandhotellet ejede han siden 1979. Ruths Hotel købte han i 2003.
Skibsværftet med produktion af luksusbåde som speciale, Danish Yacht, købte han sig i 2002 ind i.
Han gik i årene efter G4S voldsomt ind i fornyelsen af Ruths Hotel til et gourmet-palads i Gl. Skagen.
Da Jørgen Philip-Sørensen som 71-årig døde 18. januar 2010 – godt fem år efter sit farvel til G4S – blev han begravet på Højen Kirkegård et stenkast fra Ruths Hotel.
Hvorfor Jørgen Philip-Sørensen helt forlod sikringsbranchen de sidste år af sit liv, er ikke oplyst officielt nogle steder.
Den danske forbindelse forsvinder
Den danske forbindelse i G4S stopper dog ikke helt med de to. Et af medlemmerne i bestyrelsen i G4S under Jørgen Philip-Sørensen var danskeren Alf Duch-Pedersen, der blev formand for bestyrelsen i 2006. Han fortsatte frem til 2012, hvor han som 65-årig og efter et fejlslagent forsøg på at fusionere G4S med den danske rengøringsgigant ISS, forlod posten.
I dag er Nick Buckles også ude af G4S. Han røg ud i 2013, efter at han måtte bære ansvaret for selskabets fiasko for manglende sikring af de olympiske lege i London året før.
G4S overtræder menneskerettigheder
Samtidig er historier som dem fra 2002 om våben for Israel på den besatte Vestbred og hårdhændede metoder i amerikanske fængsler kun taget til.
Her er nogle eksempler:
- 2009: Sikkerhedsvagten Danny Fitzsimons skød to kolleger i Bagdad i Irak. G4S var advaret blot to dage før udsendelsen om, at Danny Fitzsimons havde en voldelig kriminel baggrund. Alligevel blev han bevæbnet og sendt af sted.
- 2010: Under hjemtransport af Jimmy Mubenga fra London til Angola holder tre G4S-vagter asylansøgerens hoved mod gulvet i flykabinen. Inden han afgår ved døden, råber den 46-årige familiefar: ”I can’t breathe”. De tre sikkerhedsvagter blev frikendt i en efterfølgende retssag.
- 2012: G4S kan ikke opfylde løfterne om sikkerhed ved de olympiske lege i London. Det britiske militær må sættes ind.
- 2013: Afsløring af udbredt brug af elektrochok, mistænkelige dødsfald, tvungen medicinering med anti-psykotiske stoffer og langvarig isolering af indsatte i det sydafrikanske Bloemfontein-fængsel, drevet af G4S.
- 2014: Flygtninge protesterede over flere dage på interneringscentret på Papua Ny Guineas Manus Island mod kraftigt overfyldte lejre og ændret australsk flygtningepolitik. Den kurdisk-irakiske asylsøger Reza Barati på 23 år blev dræbt i optøjerne, og personalet og ledelsen på centret har kørt retssager mod G4S, fordi de følte sig udsat for fare og led fysisk og psykologisk skade under optøjer.
- 2015: En række medlemmer af Europa-Parlamentet krævede i et brev Europa-Kommissionen og EU’s afdeling for udenrigsanliggender, European External Action Service (EEAS), følger parlamentets ledelse og afslutter alle kontrakter med G4S.
- 2016: BBC påviser i en undercover-dokumentar, hvordan G4S-ansatte på Medway Secure Training Centre i Rochester i England forsømte 10 drenge i alderen 14-17 år. De ansatte havde ingen uddannelse i at tage sige af børn.
- 2016: På en bøsse-natklub i Orlando skyder G4S-vagten Omar Mateen 49 personer. Det fører til en voldsom kritik af, hvem G4S udruster med våben. Selskabets aktier falder 8 procent på børserne i London og København.
- 2016-2018: Migrant-arbejdere i Qatar og De Forenede Arabiske Emirater under varetægt af G4S klager over indskrænkninger af deres bevægelsesfrihed, chikane, betaling af meget høje rekruteringsafgifter og misledende oplysninger om længden af kontrakter og løn.
- 2017: G4S suspenderer ni ansatte på flygtningecentret Brook House ved Gatwick lufthavn efter en BBC-dokumentar, der med skjult kamera påviste, hvordan de ansatte hånede, misbrugte og overfaldt flygtningene.
- 2019: Den norske oliefond dropper sine investeringer i G4S på grund af risikoen for overtrædelse af menneskerettighederne i Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.
- 2020: Den danske pensionsfond, MP Pension, dropper også deres aktier i G4S på grund af risikoen for overtrædelse af menneskerettighederne. Andre pensionskasser overvejer.
- 2020: Sikringskoncernen får en bøde på 44 mio. engelske pund for ulovlig elektronisk overvågning af fanger i britiske fængsler.
Ved oprettelsen i 2004 af G4S havde koncernen 340.000 ansatte i 108 lande og en årlig omsætning tæt på 42 milliarder DKK. I dag har firmaet mere end 570.000 ansatte og sidste år var sikringskoncernens samlede omsætning 7,7 mia. pund eller 64 milliarder DKK. Firmaet er stadig noteret på fondsbørserne i London og København.
Undersøgelsen, der er støttet af Journalismfund, er et led i det internationale samarbejde Private Security Network.