Forsvaret oplyser om alle 55 oliedepoter

Forsvaret har overraskende givet aktindsigt i placeringen af alle deres store olietanke. Tidligere har den slags oplysninger været betragtet som militære hemmeligheder, som ikke skulle frem. Nu viser Investigative Reporting Denmark de 55 olieanlæg på et kort.

I et svar på en aktindsigtsansøgning til Åbenhedstinget oplyser Forsvaret om placeringen af de 55 anlæg. Forsvaret angiver vejnavn og postnummer, men ikke husnummeret for det enkelte anlæg. De 54 anlæg er i Danmark. Et anlæg er i Grønland.

Der er ingen oplysninger om størrelsen af de enkelte oliedepoter.

650 km olieledning fra Frederikshavn

Forsvaret giver ved samme lejlighed indsigt i linjeføringen af den 650 kilometer lange olieledning fra Frederikshavn ned gennem Jylland og til Tønder med sideledninger diverse steder.

Olieledningen er en del af North European Pipeline System. Flere steder ved det 650 kilometer lange rørsystem er der etableret olietanke.

Åbenhedstinget offentliggjorde første gang alle risikovirksomheder i Danmark i december 2010. Dengang blev der ikke oplyst om placeringen af Forsvarets olieanlæg. Nu har Åbenhedstinget opdateret listen med de 145 nuværende risikovirksomheder og i forlængelse heraf bedt om oplysninger om Forsvarets anlæg.

Det er disse anlæg, der nu også er kommet med på listen.

Danmarks Naturfredningsforening krævede sidste år alle Forsvarets oliedepoter og og også rørledningen sløjfet.

Se Åbenhedstingets temaside med alle aktindsigtssager om risikovirksomheder, herunder Forsvarets besvarelse og listen over de 55 anlæg samt linjeføringen for olieledningen gennem Jylland.

Kortet over de militære anlæg er her. Forsvarets olieanlæg er placeret ved de gule pile.

[notphone][/notphone]
[phone][/phone]

Rød: Kolonne 2
Blå: Kolonne 3
Gul: Forsvarets olielagre
Grøn: Olieoplag over 2.500 tons

Comments are closed.