Naturstyrelsen tvang forskere til at slette kobber-konklusioner

Naturstyrelsen tvang forskere til at slette tre afgørende afsnit i et notat om kobberforgiftning. Vildtforvaltningsrådet besluttede herefter, at der ikke var behov for flere undersøgelser af kobber i vildt – direkte i modstrid med forskernes oprindelige konklusioner.

Smågrise får store mængder kobbersulfat i foder for at øge tilvækst og begrænse diarré. Kobber er også tilsat i sliksten, som den øverst i billedet. Kobberet kommer via gylle på markerne og kan optages af vildtet. Rådyr har gennem de seneste år været ramt af sygdomme, som lokalt har reduceret bestanden betydeligt. Forskere frygter, at kobberet er en af forklaringerne på råvildtdøden. FOTO: Søren Wium-Andersen.

Naturstyrelsens indsats for at ændre forskernes konklusioner sætter endnu en gang fokus på centraladministrationens politiske styring af forsker-undersøgelser, ligesom det udstiller, hvordan myndigheder og deres rådgivningsorganer træffer beslutninger i modstrid med videnskabelige anbefalinger.

Biolog Søren Wium-Andersen, tidligere seniorrådgiver i Udenrigsministeriet, Danida, nu aktiv pensionist, har gravet sagsforløbet frem. Han har søgt aktindsigt i flere omgange og downloadet filer på Naturstyrelsens hjemmeside, som efterfølgende er fjernet. Med hans indsats kan der nu tegnes et tydeligt billede af forløbet. Alle akterne er lagt på Åbenhedstingets hjemmeside.

Hastenotatet
I efteråret 2012 foregik der er en offentlig debat om landbrugets anvendelse af kobber i svinefoder og konsekvenserne for vildtet i form af kobberforgiftninger og nedgang i bestandene, især for harer og råvildt. Til et møde i Vildtforvaltningsrådet bestilte Naturstyrelsen derfor den 26. november 2012 et hastenotat hos DTU-Veterinærinstituttet.

En forsker, Mariann Chriél fra instituttet udarbejdede i samarbejde med to forskere fra Aarhus Universitet, professor Rune Dietz og seniorforsker Christian Sonne, notatet og sendte det til Naturstyrelsen den 3. december 2012.

Naturstyrelsen var utilfreds med tre afsnit i konklusionen, som omtaler behovet for flere undersøgelser. Biolog Camilla Uldal fra Naturstyrelsen bad om at få dem slettet, hvorefter Mariann Chriél den 5. december om eftermiddagen emailede til sine forskerkolleger:

Jeg er blevet kontaktet af NST (Camilla Uldal) om vores fælles notat. NST pointerer, at det kun skal omhandle hvad der ER lavet… Jeg sletter derfor de sidste 3 fremadrettede afsnit. Jeg ved det er hjerteblod, Christian, men håber, at I kan leve med det.

Ville snige synspunkter ind
Forskerne er utilfredse, men det ender med, at de alle accepterer at slette de tre afsnit. De sender herefter et nyt notat til Naturstyrelsen den 6. december. De forsøger dog at snige lidt ind i det reviderede notat. Som den ene af forskerne, seniorforsker Sonne skriver til sine to kolleger:

“Måske vi kunne paste to sætninger uafhængig af hinanden ind som et kondensat af dels flere markvildtsanalyser og dels et kontrolleret studium. Det synes jeg sagtens, vi kan være bekendt i selve diskussionen. Vi har jo masser af diskussion. Så må vi droppe det længere afsnit til sidst, hvis de er så meget på bagbenene.”

Tilbagedaterede notatet en uge
Selv om forskerne sendte det reviderede notat den 6. december med den nu halverede konklusion, er det dateret den 29. november 2012 i den version, som Naturstyrelsen lagde på hjemmesiden og sendte til medlemmerne af Vildtforvaltningsrådet.

Dagen efter, den 7. december 2012, tog Søren Wium-Andersen allerede fra morgenstunden fat i forskere og myndigheder. Han skrev den formelle aktindsigtsbegæring klokken 15 den 7. december, men hans aktivitet fra morgenstunden havde allerede fået kontorchef Ole Markussen fra Naturstyrelsen til at se de mulige følger i sagen.

Kontorchef sendte gammelt notat
Kontorchefen reagerede ualmindeligt hurtigt. Han konkluderede, at styrelsen var nødt til at sende det oprindelige notat, dateret den 3. december 2012, til medlemmerne af Vildtforvaltningsrådet.

Han skrev en mail til rådets medlemmer allerede klokken 14.38 samme dag og beklagede, at der var sket en fejl. Men han skrev intet om, at det var styrelsen, der selv havde forlangt halvdelen af konklusionen fjernet.

Den 10. december 2012 lagde Naturstyrelsen det oprindelige notat på hjemmesiden og fjernede det reviderede notat uden at oplyse om, hvad der var ændret og hvorfor. I dag er begge notater fjernet fra hjemmesiden.

Flertal beslutter: Ingen sammenhæng mellem kobber og vildtdød

På mødet i Vildtforvaltningsrådet den 11. december besluttede et flertal inklusive Danmarks Jægerforbund, at det var afklaret, at der ikke var sammenhæng mellem råvildtsygen og kobber, og at der derfor ikke var behov for flere undersøgelser. Et mindretal på fire medlemmer fra de grønne organisationer var uenige og fik det ført til referat efterfølgende.

Rådets beslutning skete på trods af, at medlemmerne havde nået at modtage forskernes oprindelige notat med de tre afsnit i konklusionen, som var slettet i det notat, rådsmedlemmerne modtog først.

De tre afsnit lyder:

De mængder af kobber der ledes ud på arealerne via gylle og slam sammenholdt med visse drøvtyggeres følsomhed over for kobber bør imidlertid vække bekymring. Dog har vi ikke på baggrund af gennemførte undersøgelser bevis for, at kobber er et stort problem i danske rådyr.

Hvis man skal tage kobberproblematikken alvorligt, bør man imidlertid gennemføre en større undersøgelse af markvildts indhold af spormineraler, således at det er muligt at fastlægge normalniveauerne for f.eks. danske harer, rådyr, dådyr og krondyr. Da der kan være forskel i følsomheden mellem drøvtyggervildt, er det relevant at undersøge flere vildtarter, ligesom der skal tages højde for samspil med andre spormineraler og evt. pesticider, der kan have indvirkning på optagelse, synergi og dermed effekten af kobber. Desuden er der arealer i Danmark, hvor der ikke udbringes husdyrgødning eller slam, der kan fungere som reference i undersøgelserne.

Ydermere bør kobber-optaget hos dansk markvildt undersøges nærmere gennem kontrollerede forsøg, hvor et antal dyr sættes til at græsse på større sammenlignelige jordarealer med forskellig grad af gylle/kobber belastning. Dette er nødvendigt for at få kortlagt markvildts optag af kobber fra afgrøderne og belyst en mulig årsagssammenhæng.

P1 Orientering fortalte om sagen i en udsendelse torsdag den 15. august 2013 (gå frem til 1.35.26). Det har fået jægernes net-magasin, Netnatur.dk, til at skrive, at Naturstyrelsen nu har valgt at sende hele den oprindelige – og uredigerede rapport – videre til Vildtforvaltningsrådet. Det er ikke rigtigt. Den rapport modtog rådet som omtalt ovenfor allerede den 7. december 2012.

Politisk styring af forskningen
Universiteterne har flere gange diskuteret frygten for politisk styring af forskningen. Mest tydeligt i forbindelse med sagen om “Skovsminke”. I 2008 tvang myndighederne forskere til at ændre i konklusionen om skovenes tilstand fra “ringe” til “god” i en indberetning til EU.

På Åbenhedstingets konference om en ny offentlighedslov talte prorektor på Aarhus Universitet Søren Frandsen i december 2010 om sin frygt for politisk styring af forskningen.

I alt 1,2 mia. kr. årligt går til myndighedsbetalt forskning, svarende til mindst 2.000 forskerstillinger, hvad der formentlig er en del af baggrunden for, at forskere kun meget begrænset udtaler sig om dette pres på forskningen.

To afgørende spørgsmål
Med Søren Wium-Andersens indsats er meget af det konkrete forløb i sagen om kobber-notatet blevet afdækket. Det rejser dog to afgørende spørgsmål:

1. I hvor stort omfang foregår det politiske pres på forskerne. Hvor meget effekt har det, og især hvor går det over stregen?
2. Hvor ofte konkluderer myndigheden i direkte modstrid med videnskabelige konklusioner?